Ananaskirsebærret tilhører natskyggefamilien (Solanaceae), og af anvendte synonymer findes jødekirsebær og physalis.
Ananaskirsebærret stammer fra Syd- og Mellemamerika, hvor dets plante er blevet dyrket helt tilbage af inkaerne. Dyrkningen af planten blev spredt langs de vigtigste skibsruter, da ananaskirsebær pga. sit høje indhold af C-vitamin blev anvendt som middel mod skørbug. På denne måde er ananaskirsebærret blevet spredt til Kap det Gode Håb, hvorfra det har fået sit engelske navn Cape Gooseberry.
I dag dyrkes ananaskirsebær overalt i verden, hvor klimaet tillader det.
Planten er en slyngplante og hver enkelt bær er lukket inde i et lysebrunt hylster eller svøb (et forstørret blomsterbæger), som ligner bægeret hos prydplanten, japanske lygter.
Ananaskirsebær er gule eller grøn-gule bær på størrelse med kirsebær. Skallen er glat og det saftige frugtkød er gulligt med mange små bløde kerner. Smagen er syrlig-sød og kan minde lidt om stikkelsbær.
Betydning i kosten Ananaskirsebær indeholder væsentlige mængder af C-vitamin og jern.
Opbevaring og holdbarhed 1-2 måneder ved 12-15°C.
Sæson -
Kilde Bioteknologisk institut, ”Håndbog om frugt og grønsager”, bind 1, 2 og 3, Kolding.
